|
|
|
Børnenes egne historier eller fortællinger om turene eller det daglige møde.
Har du en historie du gerne vil have på denne side kontakt da din leder.
|
| |
| Pigernes Dagbog for 50 km. maj 2009 |
Lørdag den 2 maj kl. 09.30 stod vi friske på torvet, klar til at løse weekendens udfordringer. På bænkene lå der de sidste ting vi skulle ha’ med undervejs bla. Toiletpapir, spade, refleksveste, mad og kogegrej.
Vi fik en kurvert hvor der stod at vi skulle gå til Hornbæk St. fra torvet i Gilleleje. Da vi var nået den lange vej til Hornbæk, skulle vi tage toget til Helsingør. På Helsingør St. mødte vi Annette, vi fik en ny kuvert, i kuverten stod der at vi skulle gå til Mørdrup St. igennem Snekkersten, men inden vi begav os af sted, spiste vi vores ”lækre” madpakker.
På vej til Mørdrup St. mødte vi en meget rar dame der gav os FIRE cocacola’er, vi troede alle at det var lederne der havde planlagt det, men til vores store overraskelse vidste de ingenting.
Da vi endelig nåede Mørdrup St. faldt vi alle sammen om af træthed, her ventede Annette på os med frisk vand, saft, æbler og kiks. Her lå vi en halv times tid og slappede af.
Vi fik endnu en ny kurvert og dermed en ny opgave, hvor der stod at vi skulle gå over Gurre til Tikøb, her skulle vi overnatte. På vej til Tikøb holdt vi en pause hvor Tina og Emma besluttede sig for at sætte sig midt på vejen og da vi skulle til at gå igen, kunne de overraskende nok ikke komme op. Da de endelig var kommet op, fortsatte vi til Tikøb, vores smerter i kroppen var et godt tegn på, at vi havde gået langt.
Endelig var vi ved gården, hvor vi skulle, Annette og Willy mødte os med smil og kamera’er og gav os en ny kuvert, her fik vi at vide, at vi skulle lave vores mad, som bestod af spaghetti på dåse med kødboller og pølser. Derefter hyggede vi os lidt, men det var ikke slut, nu skulle vi gå 6 km uden oppakning. Da vi kom hjem ca kl. 24 fik vi koldskål. Vi skulle sove på høloftet og fik ca 31/2 times søvn.
Næste morgen skulle vi gå ud til Esrumvej, en tur på ca. 3,5 km, her blev vi hentet af Annette som kørte os til Græsted Syd, hvor vi skulle gå over Søborg og hjem til Gilborg, selvfølgelig tog vi den lange vej igennem Søborg by i stedet for over Søborg Ruin. Da vi var i centrum af Søborg, var Willy sød at tage vores rygsække og vi blev kørt forenden af Søborggårdsvej, derfra gik vi af kanalstien hjem til Gilborg.
Da vi så det hvide hus, løb vi nærmest af glæde og da vi kom blev vi modtaget med ros, toiletter og en lækker morgenmad. Og som prikken over i’et, fik vi at vide, at vi havde gået 50 km.
DET HAR I ALT VÆRET EN GOD TUR.
|
| af: Pigerne
|
| |
| Drengenes Dagbog for 50 km. maj 2009 |
Da vi startede på torvet, kom Julius for sent, men vi så seje at det kunne vi sagtens indhente. Vores første rute gik til Græsted Syd, hvor vi skulle tage toget til Hillerød, motivationen og humøret var ”Tip-Top”. I Hillerød mødte vi Michael, der gav os vores næste opgave. Nu gik turen til Fredensborg CampingCenter.
På vejen gik vi og vinkede til en masse folk inkl. en rocker fra ”Banditors” der rent faktisk vinkede tilbage. På vejen legede vi også ninjaer, ved at sætte vores refleksbånd rundt om hovedet som pandebånd.
Da vi holdt frokostpause legede vi StarWars ved at finde nogle pinde i skoven og lade som om det var lyssværd. Da vi ankom, var vi 40 min for tidligt, så vi holdt endnu en pause.
På Fredensborg CampingCenter mødte vi Willy der gav os friske forsyninger ( og Anders fik et råddent æble ).
Nu gik turen til Tikøb, men efter 300 meter satte Nico og Julius sig ved et busstoppested, for at vente på en bus, heldigvis fik vi dem overtalt til at gå videre, længere henne kom vi til en Tank, hvor vi købte forsyninger. Da vi gik videre mødte vi 2 små drenge som fortalte at der kun var 9 km til Tikøb og det holdt modet op. Lidt efter fik Julius ondt i fødderne, men vi gjorde hvad vi kunne for at klare det, Mathias bar derfor Julius’ taske, senere begyndte vi at lave ”inviseblerope”.
Da vi (endelig) kom frem, fik vi at vide, at vi kun havde gået 2,5 km/t.
Vi skulle lave vores medbragte aftensmad og imens vi spiste blev Julius desværre dårlig, så han nåede desværre ikke med på aften/nat-turen. På aften/natturen var vi 5 min hurtigere end pigerne, det syntes vi var meget stort…..
Efter det fik vi koldskål, som smagte rigtig godt. Da vi havde spist skulle vi i seng, nogen syntes det var en ”powernap” og andre at det var rigtig søvn….
Den næste ”dag” kl 04.10 vækkede Anders os alle med sin alarm, undtagen ham selv. Vi gik af sted ca. kl 05.00, men vi nåede ikke frem til tiden, så vi blev straffet med 400 meter, Nico troede at pigerne kørt og vi ikke gjorde. Vi blev kørt 10 km til Hornbæk hvor vi skulle gå hjem til Gilborg, men det gik meget laaangsomt. På et tidspunkt kastede Frederik sig ned på jorden og skreg ”Avv mine fødder!! Deet gør herre”nas”. Senere gav Julius og Anders op og blev kørt et stykke vej, til sidst blev vi alle kørt til Gilborg og fik morgenmad.
|
| af: Drengenes
|
| |
| Primi weekend 2003 |
Så oprandt dagen hvor Spejder og Senior skulle på primi Weekend.
Vejret var skønt da vi mødes på Gilborg. Vi var syv spejder/senior og tre ledere som skulle gå til Græsted hegn (9,3 km.), hvor vi skulle bygge en bivuak for natten.
Men først skulle vi lige have vores frokost som bestod af en
skive overlevelse brød, det bestod af en masse forskellige slags mel og honning, abrikoser, figner, dadler og mandler om det smagte godt? Ja!
Det var der delte meninger om, men det mættede da det indeholdt 2700 Kj.
Efter vores frokost fik vi lavet vores bivuak som blev ganske god.
Lejeren blev indrettet som den skal med fedtfælde og latrin. Vi fik hængt flagermuslygter op i et par træer, så vi var klar til mørkefald.
Så kom overraskelsen, vi fik fire levende kyllinger som vi skulle have til aftensmad. Det var noget af en prøvelse at få hugget hovedet af dem, få dem skoldet og plukket fjerene af dem. Prøvelserne var ikke slut. De skule jo også tømmes for indvolde før de skule koges, men alt blev klaret i flot stil.
Vi blev heller ikke snydt for at få hele sild med hoved og indvolde som vi også skulle gøre i stand. Til aftensmaden fik vi kartofler, rå hvidkål, rå rødbede, gulerødder og jordskokker.
Om aftenen var det noget vældfærd da vi fik bananer
Med chokolade og æbler med farin det var dejligt. Næste morgen fik vi almindelig morgenmad, for vi nedbrød vores lejer og blev kørt tilbage til Gilborg, hvor vi deltog i årets Sølvøkse løb.
Der skal lyde ros til Spejder og Senior for turen, de har været seje, godt klaret. |
| af: Spejder assistent: Peter Sørensen
|
| |
| Senior Sommerlejr i Lundby 2002 |
Vi startede med hike på 35 km, som vi var stædige nok til at gå på 9½ time. Det var med rygsæk og det hele, så vi var meget trætte, undtagen Morten, da vi ankom til hytten kl 01.30...
Om søndagen slappede vi af hele dagen, det havde vi jo fortjent. Vi var dog inde og se Sct. Hans bål inde i Vordingborg. Her så vi samtidig Gåsetårnet og museet.
Mandag kørte vi rundt og udforskede området. Her fandt vi en gammel lufthavn, den var fed. Den kunne sagtens være korpsets nye center. På vej hjem var vi inde og se Svinø kirke, der ligger mange soldater fra 2. verdenskrig begravet, det var spændende at se. Mandag var også dagen hvor Lasse tog hjem.
Tirsdag stod vi op kl 03.30 for at tage ud og fiske. Vi fiskede hele dagen (til kl 22) og fangede kun 1 fisk, ØV. Tirsdag sluttede Michael sig til os.
Onsdag ville vi i svømmehallen, men de havde sommer lukket, så vi måtte finde en sportshal hvor vi kunne få et bad. Bagefter var vi i BonBon land, og det er jo altid "skide skægt i BonBon land". Kaj fik en fin grøn kasket, som han er meget glad for. Denne tur fik vi kun fordi vi sælger juletræer og lodsedler, så det kan vi takke os selv for.
Torsdag tog vi til Møns klint. Når man kommer ud til kanten er der godt nok langt ned... Kaj talte at der er ca. 450 trin. Så I kan nok forstå at "de fede må svede"...
Fredag var vi inde i Vordingborg, for at se byen mens den havde åbent. Her mødte vi nogle andre KFUM spejdere fra Dianalund. På vej hjem kørte vi lige forbi Vordingborg kaserne. Om aftenen gjorde vi noget meget specielt, som visr aldrig er set på en sommerlejr før (vi er jo også specielle), vi tog i biffen og så "spejder" man. Den kan I godt gå ind og se...
Alt i alt var det en rigtig god tur og vi har hygget os i Lundby spejdernes hytte. (Tak for lån).
PS. Michael har lært at bruge et kompas...
Årets ord: FRESH |
| af: Gallerne i Gilleleje (Senior Troppen)
|
| |
| Byløb med spænding... |
Tordag d. 18-04-2002 skulle vi på byløb i Gilleleje.
Vi startede med at løse en morsekode, hvor der stod at vi skulle lave en a-buk. Denne a-buk skulle vi så slæbe med rundt på resten af løbet.
På een af posterne skulle vi lappe en cykelslange. På sidste post, som lå ved Gilleleje blibliotek, skulle vi morse med nogle flag. Vi havde stadig vores a-buk med, og det var der nogen inde på bliblioteket som havde set, og de troede at vi var nogle "bøller" som ville sætte ild, til den statue som er en gave fra jøderne. Der er jo alt det ballade nede i Israel, så der var nogen som havde ringet til politiet, som så kom for fuld "res" fra Hillerød. Det var lige før man havde gjort i bukserne. Politiet kom så over og spurgte, hvad vi lavede, og så sagde vi jo at vi var på spejderløb. Politiet fik så vores navne og så kørte de igen.
Da vi kom tilbage til Gilborg, blev der godt nok snakket om episoden med politiet.
Alt i alt var det faktisk et rimeligt godt løb. |
| af: Ikke Knud (Christian) Senior
|
| |
| Sct. Georgsdag |
Den 23 april 2002, var dagen hvor vi var nogle stykker, som tog turen til Gurre slotsruin. Her havde divisionen arrangeret en hyggelig aften, som indebar at alle skulle aflægge spejderløftet. Det vil sige at alle dem, som var med ikke længere går til spejder men er blevet spejdere...
Alt i alt en hyggelig aften med chips og sodavand som aftenens traktement.
Det kan kun anbefales at der er flere der bakker op om dette arrangement næste år, så vi kunne være flere.
Det er sjovt at være mange...
De deltagende fra Gilleleje var:
Senior: Morten og Michael
Rover: Nina
Ledere: Bjørn og Carsten |
| af: Seniorleder Carsten Bækmand
|
| |
| Seniorprojekt hjemmeside |
I aften den 24 / 1 - 2002 startede vi et lille projekt, ved at lave vores egen hjemmeside. Vi brugte en god aften til at sætte denne hjemmeside op. Det var både sjovt og underholdene at lave og vi håber at du får den samme oplevelse ved at se siden. Vi har i løbet af aftenen fået et lille indblik i hvordan man laver en hjemmeside. Det kunne være meget sjovt at lære mere om hjemmesider en anden gang.
Michael syntes at vi alle skulle være udklædt, så der er lagt nogle billeder ud på hver af vores hjemmesider med disse senere...
Se resultatet her |
| af: Seniorerne
|
| |
| Joti weekend 2001 |
Vi ankom fredag den 19 oktober, kl. 19.30, hjemme hos vores seniorleder, hvor vi skulle være de næste to døgn. Lederne havde stillet 8-9 computere op, sådan så man kunne sidde to og to sammen og chatte. Men ikke nok med at vi skulle chatte, så vi også en masse DVD- film. For Ikke knud (vores bedste senior) havde taget en masse DVD- film med. Sådan gik det bare der ud af, i en masse timer. Det var vildt sjovt, så vi ser alle sammen frem til næste gang...!
En lille smule fra Joti weekenden...
|
| af: Jonas (Senior)
|
| |
| Roland 2 Arresøcenteret 2001 |
Hej jeg hedder Carsten og jeg har lige været På Roland 2 på Arresøcenteret, og jeg syntes at det var en utrolig stor oplevelse. Jeg syntes personligt at Roland 2 var meget bedre end Roland 1, fordi man taler mere på tværs af patruljerne på Roland 2 og fordi jeg syntes at jeg lærte mere på Roland 2.
Noget om kurset:
Vi startede med at mødes på Hillerød station lørdag eftermiddag, der fik vi et billede fra en tegneserie, og så skulle man finde dem der havde de andre billeder fra serien, og de var så ens patrulje. Derefter dragede vi ellers på hike, vi var Martin, Claus, PD (Marie), K (Annette), snuble ( Mie) og mig. Så gik turen ellers mod Arresøcenteret ved Frederiksværk , men under vejs skulle vi løse en masse opgaver, blandt andet skulle vi finde en masse ting, hvor af tre af dem var valgfrie.
Da vi hen under aftenen var nået lidt over halvvejen, mødte vi nogle jægere der gav os en rævehale og fortalte os at der lige i nærheden lå en shelter hvor vi kunne overnatte. Næste dag da vi nåede centeret (tyve minutter for sent, så vi blev bedt om at stille vores ure tyve minutter tilbage så tiden passede) begyndte vi med de mange instruktioner vi skulle have på kurset.
Om onsdagen skulle vi have en projektdag, den skulle foregå udendørs, og vi skulle selv vælge emnet. Vores patrulje valgte fødselsdag, så vi skulle både på lagkage løb og bage boller i vores dertil indrettede ovn, men vores boller blev ikke så gode, fordi K kom til at tabe saltet ned i dem, og bagefter kom PD ekstra salt i fordi hun ikke troede at der var kommet salt i dem endnu.
Resten af kurset forløb også rigtig godt, og jeg kan varmt anbefale andre at tage på Roland 2… |
| af: Lunte: (Senior)
|
| |
| Sommerlejr Floboda Sverige 2001 |
Hej jeg hedder Hannah.
I sommers var vi på sommerlejr i Sverige.
En dag skule vi sejle i kano, der kunne vi være 11 personer i en kano det var sjovt men det var hårdt.
vi badede i en sø.
De store drenge scorede piger, de var svenske.
jeg glæder mig til næste år. |
| af: Hannah: (Spejder)
|
| |
| Sommerlejr Floboda Sverige 2001 |
I år var vi i Sverige på sommerlejr, det var en meget hyggelig tur, men der var bare alt for mange knorter.(Knorter er nogle små ret irriterende dyr der er lige så små som tordenfluer, og så bider de og er alle vegne i de svenske skove.)
Vi tog færgen over ved Helsingør, og så tog vi en bus vi havde lejet op til hytten der ligger i Floboda, som ligger ved træryd.
Jeg syntes at det var en god tur, specielt hiken, selvom det var meget varmt, for der kom vi lidt væk fra hytten og alle knorterne. |
| af: Lunte: (Senoir)
|
| |
|
|