Syvstjernen.
Starten på KFUM-spejderne i Gilleleje.
Den legendariske lærer H.C. Terslin begyndte det egentlige spejderarbejde i Gilleleje allerede i 1914 og var aktiv til 1921. Tre år efter gjorde Anton Knudsen fra Gilleleje Missionshotel sig store anstrengelser for at genoplive det grønne spejderarbejde og samlede det fornødne mandskab til at komme i gang igen. Men først i 1927, efter at den unge energiske lærer Richard Fabricius (30. april 1893 – 19. juli 1981), der allerede havde været med i KFUM et andet sted (Hørsholm – optaget i korpset 1918), bosatte sig i Gilleleje, kom der for alvor gang i tingene. Han havde mod og lyst på arbejdet og vidste hvordan tingene kunne komme op at stå.
Den 27. november 1927 anerkendte KFUM-Spejderkorpset i Danmark gruppen, som en trop under KFUM-korpset. Fabricius måtte, som han selv har udtrykt det, nøjes med at blive midlertidig tropsfører i de følgende 12 år.
Fabricius var et enestående stort aktiv i troppen fra starten i 1927 og til 1965. Han havde også i en periode (1. juli 1919 til 1. juni 1944) opgaven som divisionschef for Hjorte division under navnet ”Den Gamle Kronhjort”.
I starten var det ”kun” spejdertrop, men i 1934 kom ulveflokken til, som første sted i Hjortedivision. Ulveflokke startede i 1931 i korpset.
I slutningen af 30érne gled spejderarbejdet imidlertid ned i en bølgedal, og det så ikke så godt ud for spejderbevægelsen i Gilleleje; men pludselig dukkede den helt rigtige løsning op til overvindelse af vanskelighederne. Der kom en ny lærer på Gilleleje Skole – C. Aschenfeldt Frederiksen, og han var netop den mand, der var i stand til at få spejderarbejdet ind i den rigtige skure, og siden har gruppen vokset sig stærk og sund, er nu fortsat en blomstrende ungdomsafdeling i Gilleleje.
Syvstjernen – Hvor kommer navnet fra?
Årsagen til, at troppen fik Syvstjernen til mærke, skyldes at når denne dukkede op i foråret i gamle dage, så betød det, at vinteren var væk og tiden var inde til at ”gå på sommerfart”, oplyser Fabricius.
Spejderhuset Gilborg
Spejderhuset Gilborg har siden 1967 (indviet 24. august 1969) været det naturlige tilholdssted for gruppen. Gilborg er misundt af mange andre spejdergrupper, der må klare sig med lokaler i skoler eller andre steder, som skal rigges til hver gang man har aktiviteter. Det siger noget om Gillelejegruppens styrke, at den overvandt alle praktiske lokaleproblemer indtil 1967. Mange kunne trækkes frem som frontkæmpere og slidere, men det kommer pt. for vidt. Dog kan nævnes at man i 1945 modtog en arv fra frøken Lily Johansen, bestyrer af Firhøj station og telefoncentral. Arven gjorde det muligt at købe en nedlagt kaninfarm på Kornmodsvej til gavn for spejderarbejdet. Den lå ude på landet, men dog i nærheden af byen. Denne blev ombygget, så den kunne bruges som spejderhytte, og den blev brugt flittigt til dette formål gennem en snes år; men var da så nedslidt, at den i høj grad trængte til en gennemgribende reparation.
Man regnede med at en sådan reparation ville koste ca. 30.000 kr.; men da man samtidig anslog, at bygning af en ny spejderhytte ville kunne gøres for 40-50.000 kr. med frivillig arbejdskraft; begyndte man at undersøge sidstnævnte løsning nærmere.
På et fælles tropsmøde mellem KFUM- og KFUK spejderne i Gilleleje februar 1965 blev der nedsat et byggeudvalg. Samtidig blev der arrangeret en del aktiviteter for at samle penge ind til et nyt spejderhus. 13. november 1965 var spejderne nået så langt, at man kunne tage første spadestik til det der skulle blive Spejderhuset Gilborg. I september 1967 var spejderne nået så langt at der kunne holdes rejsegilde. Borgen har været med til at give spejdersagen mere vind i sejlene i Gilleleje.
Det viste sig hurtigt at byggesummen ville komme til at ligge betydeligt højere end tidligere antaget. Da hele byggeriet var færdigt, havde de reelle byggeudgifter nået den svimlende sum af 178.407 kr. ud over den frivillige byggeindsats, der var gjort og som blev anslået til en værdi af ca. 70.000 kr.
Der skulle således skaffes mange flere penge end først antaget. Så ud over alle de aktiviteter spejderne havde med loppetorv, indsamling af aviser og flasker, tombola på Gillelejes Torv, salg af de gamle orgelpiber fra Gilleleje kirke, da kirken netop havde fået et helt nyt orgel. Optog med 3 af Cirkus Benneweis’ store elefanter. Spejderne solgte også obligationer til det nye spejderhus. Man henvendte sig desuden til kommunen, banker og sparekasser der ydede støtte. Senere fik man også del i tipsmidlerne ligesom Undervisningsministeriets direktorat for ungdomsundervisning ydede et tilskud på 19.000 kr. til indretningen.
Kilder:
- Jubilæumsskrifter fra 50 år og 75 år (1977 og 2002).
- Diverse opslag på nettet
Gruppen i Gilleleje ligger på omkring 60 medlemmer, fordelt på bævere, ulve, spejdere, rovere og ikke mindst ledere og gruppebestyrelse.
Vi er her dybest set for at lave knob, koder, sove i telte og shelters og bruge naturen.
At være spejder handler om fællesskabet med andre mennesker.
Og man lærer at kende sig selv som spejder. Det handler om fællesskabet og om at udvikle sig. Vi er en aktiv gruppe, der er sammen med spejdere fra hele verden.